12 - Ansvarligt forbrug og produktion
Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt.
Delmål 12.2: Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
Genopslibnings-service:
Vi tilbyder vores kunder at få genopslebet deres værktøjer. Ofte er det teknisk muligt at genopslibe værktøjerne adskillige gange, afhængigt af værktøjets tilstand før opslibning, herved reduceres forbruget af nye råmaterialer.
Metaller:
Vi anvender kun råvarer (hårdmetal) fra to Europæiske leverandører, hvor de kan stå inde for, og erklærer bestanddelenes oprindelse.
Den ene leverandør er ISO9001 kvalitets-certificeret og den anden er certificeret til ISO9001- kvalitet, 14001- miljøledelse og 50001 Energiledelse.
Vi er i løbende dialog med vores leverandører om deres indsat inden for miljø- og bæredygtighed.
Vores materialer (hårdmetal) kan 100% genbruges såfremt vore kunder, som os, afleverer ”udtjente” værktøjer som ”ren” fraktion til regenerering.
Vi indsamler alt spildmateriale i form af hårdmetal der kasseres eller afskæres, vi filtrerer slibefragmenter fra oliesumpene, der anvendes til køling og bortspuling af slibefragmenter i slibestenene.
Alt indsamlet hårdmetalaffald (faste materiale og slibeslam) drænes for olie og sendes til regenerering, således, at der kan fremstilles nye råmaterialer.
Pakke og forsendelsesmaterialer
Primært for kunder med løbende samhandel (genopslibning), anvender vi robuste plastkasser til forsendelse/returnering. Eneste indhold der ikke kan genanvendes (kasseres som plastaffald), er de to plastik stropper der forsegler kassen.
Vi er i løbende dialog med vores Tyske leverandør af plastmaterialer om deres indsat på miljøområdet.
Læs mere her om Rose Plast`s arbejde med bæredygtighed her.
Leverandørerklæringer/ certifikater ses her:
Papemballage til forsendelse:
Vi anvender kun en størrelse standard papkasse, som benyttes til kunder der blot køber en vare. Papemballagen er fremstillet hos Smurfitt Kappa, der er kendt for og certificeret inden for bæredygtig skovning og produktion.
Læs mere om Smurfitt Kappa`s arbejde med bæredygtighed og deres cirkulære forretningsmodel her.
Fyldmaterialer ved forsendelser
Som fyldmaterialer anvendes genbrugspapir der crimpes, således, at det kan beskytte varer under forsendelse. Kunden kan herefter vælge at genanvende papirmaterialet til egne forsendelser eller sortere det som ren papirfraktion til genanvendelse.
Papirrulleren produceres/leveres af Easy Pack. Link til dem/dokumentation.
Vi køber og anvender ikke plast fyld materialer.
Plast-hylser til værktøjer
Plast hylser hvori det enkelte værktøj opbevares, er alle udført i PP, der sikre, at de kan affaldssorteres som ren plastfraktion. Se info under pakke og forsendelse (Rose plast).
Delmål 12.4: Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale rammebetingelser, og deres udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at mindske deres negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
Vi anvender et begrænsede antal og mængder af kemikalier. Alle typer er identificeret (egen mærkning
på individniveau), og forbruget følges og dokumenteres.
Som slutbruger af kemikalier, er vi opmærksomme på medarbejdernes sikkerhed i anvendelse, omhyggelig opsamling og fragmentering af affald. Affald afleveres på genbrugsplads eller bortskaffes via andre godkendte kanaler (transportører).
Vi sorterer alt affald i 14 fraktioner efter gældende lovgivning ses her, primært med fokus på kapitel 9. 2022 krav er implementeret (sortering af tekstiler).
Vi gennemfører årlige opgørelser og analyser af vores forbrug af kemi og hjælpematerialer.
Delmål 12.5: Inden 2030 skal affaldsmængden væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
Det primære ”affald” ud over beskrevet i punkt 12.2 er spildvarme fra vore produktionsprocesser. Vores processer er optimeret som det pt. er teknisk muligt ift. energiforbrug, vi har undersøgt mulighederne for at levere energi i form af spildvarme til naboer, men disse har ikke brug for varmen og derfor ikke interesseret. Der forefindes ikke fjernvarmeforsyning i vores industrikvarter eller i den nærliggende by hvor det er muligt at ”aflevere” spildvarmen.
Vi opvarmer virksomheden via indsamling af spildvarme fra produktionen.